Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Intet i denne Verden kan jeg mindre begribe, end den Angest for at døe, som man paastaaer almindelig. Lad det staae derhen, om der paa hin Side venter os noget bedre eller noget værre; sikkert venter der os noget andet. Hvorledes gaaer det til, at den Mennesket naturlige Nysgierrighed i denne Punkt ikke længer yttrer sig? Jeg troer, at om jeg endogsaa var nok saa vis paa Helvede, jeg tilsidst dog ikke kunde bare mig for at længes efter denne Forandring, efter denne nye Tilstand, var det og blot for at komme efter hvad Helvede egentlig er? Evig at leve her paa Jorden - uophørlig at fortsætte det Liv, vi her kiende, selv det lykkeligste - vilde for mig være den gyseligste Fordømmelse.