Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Jeg glemte tilsidst hele Jorden paa denne himmelske Spidse. Min Phantasie sværmede saa let, saa frit, saa ubekymret, trods mit umagelige og farlige Standpunkt, som om jeg havde Ørnens Vinger, eller slumrede i Selines Arme. Det faldt mig ikke ind at tænke paa Fodgliden, Forkiølelse, eller hvorledes jeg skulde komme ned igien - thi det faldt mig ikke ind at tænke. Jeg var blot aandelig Følelse, Andagt og Tilbedelse. Min Siel syntes at dreie sig om sit Middelpunkt i evig Uendelighed- i Almagtens Hvirvel - i Gud.