Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Magdalene talte meget flydende Fransk. Hun var Révolutionaire i høieste Grad, og havde gierne været med ved Bastillens Nedrivelse, sagde hun. Jeg undrede mig, at hun, med saa meget Mod, ikke begyndte med at nedrive Bastillen paa hendes Hoved? Det var en ganske anden Sag, svarte hun - ved denne Nedriven var hun den eeneste - og eene kan man intet udrette. Hun fortalte ret med Salvelse den skrækkelige Larm her var under Oprøret for fiorten Dage siden, da man hængte Zimmermann fra Maynz, og forstyrrede Raadhuset. "Hele Luften var fuld af flyvende Papirer, det var, som om der sneete Breve ned af Himmelen! Og saa den Støien og Raaben og Skrigen, som paa den 307 yderste Dag!" Hun vilde ikke have mistet den Comedie for tre Louisd'or - sagde hun.