Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Det var den heedeste Dag jeg havde oplevet; men Aftenen var kiølig, mild, og overmaade behagelig. Elsas er een eeneste Have, mellem Wasgaus og Brisgaus prægtige Muure, paa begge Sider af den kiælne Ill langs med den mandige Rhin. Hvad vi havde seet af Landstrækninger hidindtil, selv det Baadenske, var udyrket og ubeboet imod denne. Paa vor lynsnare Giennemfart var det os i egentligste Forstand umueligt blot at tælle de nærmeste Byer. Ere vi virkelig i et Land, som Ludvig den Fiortende har erobret, som Ludvig den Femtende har trykt, og Ludvig den Sextende ladet trykke, i Kanten af et virkeligt Despotie, paa denne rige, blomstrende, leende Flade? Er det mueligt at saa megen Cultur, Velstand, Munterhed, som den vi her møde, kunde grønnes i Skyggen af hint Toxikodendron, hvis giftigste Greene man nu er i Begreb med at afhugge? spurgte vi alle Øieblikke os selv i vor bestandig tiltagende Forundring. Hvor ville I da hen, ulyksalige Rasende? eller rase I blot af Kaadhed? - Denne Rigdom paa Viin, Korn, Frugter, allehaande nyttige og behagelige Væxter, denne Folkemængde, disse mangfoldige og umiskiendelige Tegn paa Vellevnet - hvad kan man ønske sig meere? - O! og nu stikke de alt for lykkelige selv deres Byer i Brand! ødelægge deres eget Arbeide! fremkalde Elendighed overalt! Det var et utaaleligt Syn - tre Landsbyer brændte paa høire Haand paa Grændsen af Lothringen. Skarer af bevæbnede Bønder kom os forbi, de marscherte deres Vei uden at foruroelige os.