Baggesen, Jens Uddrag fra Drømmene

For nogle Dage siden drømte jeg -
Om paa Collegium, om ved Dispyt for Graden,
I Stuen, Kirken, eller midt paa Gaden,
Det husker jeg just ei -
Og, om det var om Natten eller Dagen,
Giør ogsaa meget lidt til Sagen -
Jeg drømte kort: jeg eiede en Pung
Af store Kobberpenge ganske tung -
Hvorfor just Kobber? Nu, min smukke Frue,
En Drøm møbleres ikke som en Stue,
Sligt falder som det kan, og ikke som man vil -
Dog giætter jeg en Grund dertil:
Man drømmer, som De veed,
Meest om de Ting, man jevnligst omgaaes med,
Og Sølvmynt er nu fast saa sielden her
Som een af Deres Kiøn, der ei nysgierrig er.
Det altsaa Kobber var - men een Beskaffenhed
Ved Pungen, som desværre kun kan drømmes,
Gav dog min Drøm en lovlig Vigtighed,
Den nemlig: at den aldrig kunde tømmes .
2 Jeg vaagned' - greb i Lommen strax, og fandt,
At den var tom som før - og Drømmen Tant.
Jeg ærgred' mig en Smule, som de Rige,
Men slog det hen,
Og blev i føie Tid saa glad igien
Som mine Lige.