Baggesen, Jens Uddrag fra Poesiens Oprindelse

Naar man har sovet ud, opvaagner man igien.
Men, vaagnet, seer han paa deri store Slette
Ni Karle, tæt ved Stedet, hvor han laae,
Med favnelange Segle Korn at slaae,
Hver af dem lang, og føer, og haandfast, som en Jætte.
18 Ni slige Drenge var just ei at spøge med
(Thi Nordens gamle Guder, notabene,
Var ei saa mægtige, som mange meene:
De havde himmelsk Kraft og himmelsk Salighed;
Men begge Deele var der Maade med) -
Dog da de vogted her et Sted,
Han skulde just nødvendigen passere,
Saa var ei andet for, ved denne Leilighed,
End dem derfra med List at praktisere.