Baggesen, Jens Uddrag fra Poesiens Oprindelse

Dermed var den Besøgelse forbi,
Som giorde Odin reent konfus i sin Paryk.
Han udsvor i sit Raserie
En mægtig Eed med slig en Eftertryk
(Skiøndt jeg begriber ei, hvad sligt ham kunde gavne),
At hele Dovre skialv, og Bauge trimled om
Saa lang han var, og drat en tredsindstyve Favne,
Før han igien til Fodefæste kom:
"At miste før sin Evighed, sin Frigge,
"Sin Guddom og sit Alt, før han, trods Suttungs Magt,
"Lod denne Drik urørt i Dovres Indvold ligge -
"Hør, Bauge! " raabte han - men Bauge var, som sagt,
Lidt for i Veien. Bolverk fandt omsider
Den arme Kiempe, med forknuste Sider,
At ligge saa dybsindig, at det lod,
Som om paa første Vink han ikke strax opstod.
Men han fik Fyren op, og smurte hist og her
Med hvad han først fik fat (det fast utroligt er,
Den Styrke Guder har i Medicinen!)
Han neppe havde smurt, før Bauge strax
Var frisk og heel igien, og vever som en Lax.
"Hør!" sagde Bolverk da, "det lønner ikke Pinen,
"At gaae for langt herfra! vil, Bauge ! du som jeg,
"Saa skal vi faae ved List, hvad vi ved Bøn fik ei!
"Du veed dog vel det Sted, saa noget nær,
"Hvor Suttung nedsat har den Drik, jeg søger her?" -