↩
To Kinder, paa hvis smilende Ovaler
To Roser blomstre mellem Amoretter,
En lille Mund, hvis rødmende Coraller
I Yndighed med Morgenrødens tretter,
Et Øiepar, hvis Ild giør Mørket lyst,
Hvis Smile skabe Dag i Dødens Grav;
En Hals, hvis Lilier ombølges af
To mørkebrune Lokker, og et Bryst,
Imod hvis Sneeglands Alabast er sort,
24
To trinde hvide Arme, og et Liv,
Hvor alt er rundt og lokkende - hvor, kort,
Naturen tømte blid sit vellystfulde Bliv!
Alt dette skiødesløst bedækket med
En næsten giennemsigtig Sølv-Moer-Skye
Forblinder Odins Syn. Nat, Hule, Eensomhed,
Amuelighed i Hast at kunde flye!
Hvo af slig Fristede sin Dyd kan redde ud,
Er ikke Menneske og
mindre hedensk Gud .