Baggesen, Jens Uddrag fra Thomas Moore eller Venskabs Seier over Kiærlighed

Jeg, som har røbet nys paa langs og tvers
Min unge Muses Vildskab, snart i lange,
Snart korte, snart i vide, snart i trange,
Og overalt i lovlig slette Vers,
Paa samme Farvand atter mig begiver.
En Søemand tidt i Havsnød sværger paa,
I Hastighed ei meer ombord at gaae,
Og næste Dag fra Landet atter driver.
Lig ham jeg krydser, driver, legger bi;
Min Fabel er det Skib, jeg sidder i;
Mit Vildskab er den Vind, som blæser stik imod,
132 Og, om jeg paa mit Hoved stod,
Kan jeg dog ei til Skuden sige:
Gaae, Skude! gaae mod Vinden ganske lige!