↩
Saaledes gik det denne Gang Herr King ;
To Fierdingvei han alt var galloperet,
Før han, med eet, besindte sig,
At Brudens Fornavn var ham reent uvitterlig,
Som dog til Kongebrev blev reqvireret.
Han derfor vendte sig og Hesten om,
For hendes Navn i største
Hast at hente,
Som havde sagt ham Ja .
Men da han kom
Til Høien, hvilken Fryd! i det han kiendte
Den ældste Datter, som spadserte der!
"Det sparte mig, ved Gud, et heelt Qvarteer,
"At De, min Smukke! just er her tilstæde;
"Jeg glemte hendes Navn, som gav mig Ja dernede -
"Vil De behage her at sige mig,
"Hvordan det lyder egentlig;
"Thi jeg kan ingenlunde længer bie?" -
"Min Herre! hendes Navn, som
vilde gifte sig
"Med Dem? som elsker
Dem?" -
"Ja vist!"
"Marie
."
"Saa hedder hun? det kan jeg lide paa? -"
" Som saa!
" .. .
" Marie ?
- jeg skal rigtig Navnet glemme," -
" Marie , ja!
.. . Marie !"
- "Hils der hiemme!"