Baggesen, Jens Uddrag fra Døden og Doctoren eller Den sorte Pest

En Doctor gik forbi,
Og saae den ligge der, og tænkte: ved den ni!
(Saa kalder man for Kortheds Skyld den Syge,
Hvorfor Tobias maatte ryge)
Det var en herlig Sag, o Himmelen skee Lov!
Om jeg nu snappede fra Herr Patronens Side
222 (Han troede, Herr Patronen sov)
Den Lee, for hvilken alt i Græsset strax maae bide,
Hvor vilde kiøre da min Plov!
Hvad er mod den al Verdens Laxativ,
Salt, China, Rottekrud, Recepter, Piller, Draaber,
Ja selv den Elixir, hvorpaa jeg ellers haaber -
Og alt det andet Antidot mod Liv?
En Bagatel! - Sandt nok lidt Tyverie
Der stikker i;
Men stiæle Medicin - og stiæle fra en Død -
Og naar man føler sigtil Livets Meier fød -
Og overalt - langt heller eengang stiæle
End uophørlig hæle -
Saa raisonnerte han af Iver for sin Kunst,
Og listede sig til at nappe -
Men Dødens Knokler blev paa eengang rappe:
"Herr Doctor," skreg den, "det er reent omsonst,
"At prøve paa ruin Lee at snappe!
"Thi reent ud sagt, at stiæle den ,
"Og Køllen fra den gamle Jomfrue-Værger,
"Og Livets Balsam fra min Fjende Berger ,
"Er lige mueligt, kiære Ven!
"Jeg raader derfor venligst, lad den ligge!"