Baggesen, Jens Uddrag fra Forfatterens Liv og Levnet af hans Fætter

Men Degnen derimod, Oraklet der i Egnen,
Saae heri Glimt af Philosophen, Degnen ;
"Jeg frit tør bande paa," saa lød hans Ord,
"At der i ham en Diaconus groer,
"En Philosoph, hvis Gud vil holde ham i Live;
"Det tidlig degne skal, der gode Degn skal blive."
Hans Fader skiænkede ved saadan Leilighed
Nok et Kruus Øl - og Degnen saa blev ved:
"Jeg selv, mens jeg var meget lille,
"Til alting Grunden vide vilde;
"Nu spurgte jeg om Dit, nu Dat -
"Eet Spørsmaal kan jeg got erindre:
"Vi havde hiemme just en lille Kat,
"Der var saa stor som jeg, maaskee lidt mindre,
"Den fangede, som andre Katte, Muus,
"Der vrimled' i min salig Faders Huus -
"Strax grublede den lille Petrus paa,
"Hvorledes det gik til, og spurgte saa:
"Hvi fanger Katten Muus? hvi fanger Muus ei Katten?
"Af slige Spørsmaal giorde jeg en Skok;
"Men eene dette synes mig er nok;
"Min Moder tænkte paa det hele Natten;
235 "Med Graad hun har mig tid i fortalt,
"Hvor vægtigt disse Ord paa hendes Hierte faldt.
"Fra den Tid af man lod mig strax studere;
"Nu er jeg Degn, og kan med Tiden blive mere.
"Sæt Pogen," blev han ved, "saasnart I kan,
"I den latinske Skole,
"Og seer kun til, om ikke ogsaa han
"Med Tiden faaer engang den sorte Kiole!"