↩
Aldeles anderledes var den Høie ,
Hvor med den bare Troe man ikke lod sig nøie.
En halv Snees Drengebørn af Stand
(Der i Corsøer er meget rare),
Hvis Mødre Fruer og Madammer vare,
Blev oplært her i alt, hvad tænkes kan.
Pontoppidan,
Der hisset var Peripherien ,
Var Centrum her; med
mindre Hovedbrud,
End hist man til ham gik, man her gik fra ham ud
Til Sprogene, Geographien,
Historien, og selv Philosophien.
Det var et saligt Syn om Vinteren, at see
Med hvilken Mængde Bøger, spændt i Belte,
Om Morgnen efter nattefaldne Snee
Hver af Eleverne saaes giennem Gaden ælte.
Min arme Fætter ofte saae det an,
Og allenstund derved hans Tænder løb i Vand -
"Ak!" tænkte han (og ak! jo meer de spanked',
Jo stærkere hans Hierte banked')
"Ak! hvorfor er din Fader ikke rig,
"Hvorfor er dog din Moder ei Madamme,
"At denne Lod dig ogsaa kunde ramme?
"O Himmel! vilde du bønhøre mig,
"Og mild i denne Skoles Himmelglæde
"Ved et Mirakel, eller saa omtrent,
"Mig blot en tolvte Part tilstæde!" -
243
Et sligt Mirakel var i Byen aldrig hendt;
Den Skole var, som hvert et Himmerige,
Tilgiængelig allene for de Rige -
Naturligviis! for intet intet faaes.
For tvende Skilling høit, per Dreng og Pige,
Man i den lave kunde slaaes,
I denne derimod det kosted' vel en Daler,
Foruden Bøger, Blek, og Pen, og Linealer.