Baggesen, Jens Uddrag fra Theateradministratoriade

↩ Jeg stod i Parkettet, og, næst Souffleurens,
I beste Punkt, for i al sin Glands
At skue en nymfelig Solo-Dands -
(Den Herlighed er nu Directeurens:
At han i Maanedens Skuespil
Kan staae, bag Orchestret, fast hvor han vil -
I Dands han Orchestret misunder ikke,
De Stakler maa i deres Noder kikke).
Saasnart man Birouste fremflyve saae
I korteste Gratiedragt, jeg mindes,
Der syntes bestandig at vestenvindes,
Hver Faun sig ønskte, som jeg at staae;
Men selv lidt Faun jeg vel torde findes,
Hvis alt jeg beskrev, hvad her jeg saae.