Baggesen, Jens Uddrag fra Theateradministratoriade

Skiøndt Skippere meget har udbasuunt
Om Polenes Kuld, i hvis frosne Pøle
Man let løber F ar e, sig at forkiøle;
Saa troer jeg det dog paa Spitsberg luunt,
Mod Kulden paa Kongelig Danske Theater ,
Hvor evige Trækvinds Jis-Passater
Igiennemstryge, som Syl og Preen,
Coulisser, og Skiørter, og Laar, og Been.
Jeg stod saa længe med blotte Kiole,
Foruden Pels, og i bare Skoe,
Paa høire eller venstre af de to
Min comiske Klodes kolde Pole,
At jeg paa Halsen en Svindsoet fik,
Med Snue, med Hoste, med Krampe og Kolik,
Hvorved jeg svandt hen, som Sol for Duggen -
(Jeg meener den iislandske Dug eller Sliim,
Som ellers man ogsaa kalder Riim)
Og troede min Død mig vis i Gluggen -
(Jeg haaber, at Directionen ei har
Forglemt, at Glugmaaned er Februar)
277 I Christmaaned kunde jeg ei krepere;
Thi for at døe maa man gaae i Staae,
Og jeg i nærværende Maaned maa,
Perpetuo mobilis, mig movere,
Tilsidst en erfaren Mand paastod,
Min Svindsoet var intet andet, i Grunden,
End Skuespildampen, man faaer i Munden,
Og som man kan kalde Svinesoed . -