↩
Hvert Stof, til være sighvilken Form,
Blir utaknemmeligt, reent udueligt,
Og Skiønhedsværket deraf umueligt,
Saasnart Materien blir enorm .
Man lettere trækker ud, end ind;
Og lettere kaages en Suppe paa Pind,
End Pind af Suppe, selv nok saa megen -
Naturen, der dog vel er mindst forlegen
I Plastisk Dannen, som er den egen,
Tidt finder for meget Kiød til Kind,
Og nødes til, selv sigat forplumpe
Saa stærkt, at Ansigtet blir til Rumpe.
Jeg har Natur-Epopeer
seet
I Dame-Cirkler, endog ved Hoffet,
Hvor Mund og Næse gik ud i eet,
Og eene ved Overflod af Stoffet.
Jeg selv har skrevet en Opera,
Der, havde jeg taget i sammes Fabel
En fem, sex, syvende Deele fra,
Maaskee var bleven i Form passabel.
278
For meget er værre end for lidt, og kort:
Vor Herre selv Verden ei havde giort,
Hvis Chaos havde ham været for stort -
Jeg derfor det giorte vil ei berøre,
Før jeg faaer noget mindre at giøre,
Og Krøniken smukt henlægge vil,
Til jeg faaer lidt mindre Stof dertil.