Baggesen, Jens Uddrag fra Jordens Kiærlighedshistorie, eller Aarstiderne

↩ Frøken Jord, som Foraarsbrud,
Med sin Krands i Haaret, væn og prud,
Græd saa saare -
Skiønnere med hver en modig Taare -
Hvor hun saae velsignet ud
Dennesinde!
Op til Solen blikte hun saa mod,
Som i Blinde,
Halv som Barn, og halv som Elskerinde,
Uvis selv, paa hvilken Fod
Det med hendes lille Hierte stod,
Uden ret sig i sig selv at finde.
282 Snart hun græd, og snart hun loe,
Vexelviis bedrøvet, fro,
Morende sig med at binde
Krandse med hvert andet Nu,
Som hun atter rev itu,
Medens hun lod sine Taarer rinde.