Baggesen, Jens Uddrag fra Jordens Kiærlighedshistorie, eller Aarstiderne

Ak! men svundet var med Solen
Hendes Skiønhed, hendes Liv,
Hendes hele Tidsfordriv -
Alle de smaa Blomsterbreve,
Hendes utroe tre til hende skreve,
Hvert et Blad, og hvert et Glemmigei,
Alle deres deilige Foræringer
(Lutter falske Kærlighedserklæringer)
Smed hun hen paa den alfare Vei -
Krandsen, som til nu hun havde baaret,
Rev hun utaalmodig sig af Haaret,
288 Kastende den i en Elv -
Og, saa got som nøgen, og i Blinde,
Løb hun rundt omkring i barske Vinde,
Næsten ude af sig selv -
Indtil endelig i Tanke,
Da hun saae sig om,
Ved at see et Kloster paa en Banke,
Hende Nonnen-Sløret kom.