Baggesen, Jens Uddrag fra Jordens Kiærlighedshistorie, eller Aarstiderne

"Hvordan det faldt ud?" - I søde Poder
(Af det smukke Kiøn forstaaer sig; thi
Svar paa Drenges Spørsmaal mine Ni
Aldrig sig indlader i)
Hvordan det derefter gik vor Moder
I sit Ægteskab? hvordan det staaer
End den Dag i Dag med den Foreening?
(Det er udentvivl Jert Spørsmaals Meening)
Herre Gud! det gik og staaer,
I - som aftalt - tvende Senge -
Som det i de beste Huuse gaaer
Langt om længe -
Som i Fior, saa i Aar.
Han er ei at laste, hun at rose -
Hun er stille, han er Fod i Hose -
Hun er huuslig, han er Ven af Fred -
Af og til blir hist lidt murret,
Her lidt knurret;
Men, som sagt, det gaaer - og varer ved.
"Er hun da den gamle huld - at sige:
"Har hun Godhed for ham - og deslige?"
Veed jeg det? - Hun falder vel iblandt
Lidt i Tanker, sidder taus og grunder,
Sværmer - drømmer selv imellemstunder
Om de tre, som kom, og svandt -
Sladrer ofte med sin Terne,
Som fortæller, og som hører gierne,
Til langt ud paa Natten - - men
Trods dog alle disse Drømmerier
292 (Som den Gamle kalder Poesier),
Huld nu, eller ikke huld,
Er og blir hun reen som Guld.
At hun er en stadig Kone vorden -
At de ere begge to
Mønstre paa Bestandighed og Troe,
Føle vi - særdeles her i Norden.