↩ I en Samling af saa forskiællige Stykker, som de, nærværende Bind indeholder, kan umueligen alt i alle Henseender være skrevet for alle. Forfatteren har vel overalt kun havt eet eeneste Hovedøiemeed, nemlig Opfyldelsen af Musernes Lov: at nytte og moere; men dette Øiemeed deeler sig i mangfoldige underordnede Hensigter, hvoraf hin og denne henhører meer eller mindre enten til den første eller til den anden Tavle. Snart vender Musen sig til den rige Lediggiænger, snart til den fattige Arbeider, snart for at vække, snart for at dysse, snart i bedrøvet og snart i muntert Lune. Nu er det en nyttig Sandhed, den vil anbringe, nu en Misbrug, den vil giøre opmærksom paa; stundom er det en Last den vil fremstille til Afskye, stundom en Fordom, den vil giøre latterlig; undertiden er det blot en Taare, undertiden blot et Smil, den vil aflokke - ofte, og alleroftest er det, som vor Holberg siger: