Baggesen, Jens Uddrag fra Eventyr og Fortællinger. - 1889

I et paa det store kgl. Bibliothek opbevaret Manuskript: «Jens Baggesens Poetiske Stykker. Skrevne i Forfatterens 15de og 16de Aar i Slagelse. Udskrevet af Ditlev Eggersen» (see Molbechs "Hist.-biogr. Samlinger", Kbhvn. 1851, S. 273-308) findes ogsaa nærværende Digt indført; men ligesom flere af de i dette Manuskript optagne Poesier ikke kunne skrive sig fra Digterens "15de og 16de Aar", men maae være senere tilføiede, saaledes fremgaaer det af de i nærværende Stykke forekommende Allusioner til literære Frembringelser fra Aaret 1782 saavelsom af den fortrolige Tiltale til Pram*), med hvem Baggesen først stiftede personligt Bekjendtskab i Kjøbenhavn efter at være bleven Student (Oktbr. 1782), at Digtet ikke kan være blevet til under Skoletiden i Slagelse. I den oprindelige Redaktion, hvori Digtet fremtræder i den ovennævnte Samling, er der, efterat det var kommet til at foreligge trykt i Nytaarsgaven, af Afskriveren blevet foretaget et Par Rettelser for at bringe det i fuld Overeensstemmelse med dennes Text. Ved den forinden Optagelsen i Udgaven af 1791 foretagne Revision er Digtet endelig gjennemgaaende blevet underkastet endeel, dog i sig selv ikke meget væsentlige Forandringer.