Baggesen, Jens Uddrag fra Eventyr og Fortællinger. - 1889

men i "Ungdomsarbeidernes" 1ste Bd., der udkom i Juli 1791, indsattes i deres Sted de nye Linier, med Allusion til Striden om det fra et Antal jydske Jorddrotter i August Maaned 1790 til Kronprindsen indgivne saakaldte Tillidsskrift, hvori de beklagede sig over de nye Anordninger i Landbosagerne som ikke blot stridende imod deres egne lovlige Friheder og Rettigheder, men ogsaa fordærvelige for hele Landet. Denne Klage, der stod i en saa skarp Modsætning til den kraftige Understøttelse, den offentlige Stemme havde skjænket Regjeringens Bestræbelser for at fremme Bondestandens Tarv, fremkaldte en heel Literatur herhjemme, og Striden, den saakaldte "jydske Proprietærfeide", var paa den Tid endnu i fuld Gang. Jvfr. nærv. Bind S. 256 L. 28, samt Anmærkningerne til S. 227.