Bagger, Carl Uddrag fra MIN BRODERS LEVNET

»Koldt Veir idag,« henvendte min Fader sig til Præsten, men denne sèndte ham et straffende Blik og svarte med skjælvende Stemme: »en anden Gang, Hr. Kapitain, om Veiret; gid jeg var kommen hid blot for at tale om det! Kun lidet tænkte jeg, tænkte vel ogsaa De selv, Hr. Kapitain, paa, dengang jeg for elleve Aar siden viede Dem og naadig Fruen, at jeg om elleve Aar skulde komme hid for at - adskille Dem.« Her brast min Moder i Graad, og, ihvor lille jeg end dengang var, saa anede jeg dog, at der nu 5 forestod os Alle en mørk og sørgelig Omvæltning i vore Familieforhold.