Bagger, Carl Uddrag fra Udvalgte Skrifter

en ung Homøopath L-: Som oftest dækker Baggers Navneforkortelser over virkelige Personers Navne. Her er sikkert ment Hans Chr. Lund (1765-1846), der i 1821 slog sig paa Homøopatien og blev den første danske Homøopat. Homøopatien var Genstand for en Del Drøftelse i 1835, bl. a. i Maanedsskrift for Litteratur XIII. 519, hvori der forøvrigt toges Afstand fra ovenomtalte Lund. Professor C-, skjøndt han er Barbeer: Dolleris oplyser, at der her hentydes til A. C. P. Callisen. Sandsynligere er det dog, at der tænkes paa Henrich Callisen (1740-1824); han begyndte som Barber og Kirurg i Hæren og arbejdede sig op fra denne Stilling til Professor chirurgiæ (1772). - Callisen og Lund passer for øvrigt ikke til Bogens Tidsangivelser. Lund kan ikke betegnes som ung i 1825, og Callisen var død Aaret forinden. læste Ugelspegel høit for ham: Se Indledn. S. XXXIX.