Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron

Maa icke alle andre med Ydmyghed bekiende at Abraham allene, (som var ickun it Menniske) med rette kand kaldis alle troendis Fader. Hvo kand begrunde Patriarchens Jacobs Standhaftighed, som heller ville være en halt Mand, end en ofvervunden Mand, endog Gud self vaar hans Modstandere? Stephanus i allerhøjeste døds nød blifver saa uforandred som hand hverken hafde været af Kiød eller Blod. Ansee vi de andre Gafver som vantro oc troende Christne med Hedningerne tilfellis hafve, da er hos et hvert Menniske indlagt en serdelis Benaading; thi hvo kand noksom berømme Periclis liunende Veltalenhed, Demosthenis store Ferdighed, Ciceronis hyrtige Pen oc Mund, Homeri Honningsøde Tale, Livii melkflydende Tunge, Horatii velklingende Lyre, Virgilii Heroiske Beskedenhed? In summa det siunis at Naturen paa et hvert Menniske hafver giort et nyt Mesterstycke. Men at jeg skal giøre mig den første Lignelse endnu videre nyttig, da ligesom Bergeverk af en haande Ertz kand paa et sted være rigere end paa et andet, saa kand oc mange Mennisker hafve tilbøjelighed til et oc andet, der udi den ene dog ofvergaar den anden.