Indhold
-
Hexaëmeron
- WI Friderich den Tredie med GU...
- DEDICATIO.
- FORTALE.
- Den retsindige Christ-elskende Læsere Naade oc Fred af Gud Fader i Jesu Christo.
- L. S.
- Testimonia Encomiastica alia, qvorum primum M. Johannis Corvini est, ex Rhythmologia Danica M. Sc. Cap. 5. § 6. De authoribus Alexandrini Carminis.
- Salutem in Christo Jesu plurim...
- Ofver fordum Biscop Arøboes efterfunden Udødelig Sex Dags-Verck.
- In laudem & memoriam Authoris ...
- A. B. En Dagvise om alle Creatures Skabelse, giort af Doct. Petro Palladio.
- A. B. - V - | | - V - V -
- In Posthumum
- In Hexaëmeron Aröensianum à Patre, Viro, dum vixit, venerando & clarissimo, b. nunc m. Dn. M. Andrea Chr. Aroense,Orthungano olim Pastore meritissimo, elaboratum; Sed à Filio Dn. Christiano Andr. Aroense Nebbelundo-Seddingano Pastore fidelissimo, fratre & Collega meo honoratissimo nunc editum.
- Dobbelt-rjmende Hexametri ofver M. Anders Arebois høy-loflige Hexaëmeron.
- Epigramma.
- Et lidet Encomiasticon [x][x][x][x][x][x][x][x][x][x][x] fremstillet effter venlig Begiering
- Ad incomparabilem suo ævo in sua lingva Poëtam Dn. M. Andream Arreboensem.
- In Hexaemeron Aroense posthumum.
- Globus ad lectorem.
- Fortale til Skaberen.
-
Hexaëmeron. Første Dag
- Historien Gen. Cap. I. 1, 2, 3...
- Indhold.
- Himmel oc Jorden.
- Skabte.
- I Begyndelse.
- v. 2. Oc Jorden var øde oc tom.
- Oc der var mørk ofver Afgrunden.
- Oc Guds Aand svefvede ofver Vandene.
- Oc Gud sagde: Blifve Lius, oc der blef Lius.
- v. 4. Oc Gud saa, at Liuset var godt.
- Oc Gud giorde Skilsmis imellem Mørket oc Liuset.
- v. 3. Oc Gud kallede Liuset Dag, oc Mørket kallede hand Nat.
- Oc der blef Aften, oc der blef Morgen een (eller første) Dag.
- Hexaëmeron. Første Dags Anhang
- Hexaëmeron. Anden Dag
- Hexaëmeron. Tredie Dag
- Hexaëmeron. Fierde Dag
- Hexaëmeron. Femte Dag
-
Hexaëmeron. Sjette Dag
- Historien Gen. cap. I. v. 24. indtil enden. Oc cap. II. v. 7. indtil enden.
- Indhold.
- Kort Beslutning ofver den Siuende Dag, tagen af Auctoris tu sidste Vers.
- Efterfølgende Vers blefve silde fremskickede oc derfor paa deris tilbørlige Sted icke kunde indføris.
- Ad eundem, qvòd Scriptum hoc Patris posthumum Sacræ Regiæ Majestati nuncupet EPIGRAMMA.
-
Breve
- 1. Til professor Jesper Brochmand.
- 2. Til kansler Christen Friis til Kragerup.
- 3. Til kansler Christen Friis til Kragerup.
- 4. Til universitets rektor, professor Vulfgang Rhumand.
- 5. Til kansler Christen Friis til Kragerup.
- 6. Til kansler Christen Friis til Kragerup.
- 7. Til universitetets rektor og professorer.
- 8. Til rektor Axel Hansen i Nakskov.
Alle forekomster
↩
Dernest om Materien noget at erindre som her forhandlis, da er det den, til hvilken vor Christelige Troes allerførste Artikel vil hafve os henviist: det er den af hvilken Guds ævige Mact oc Guddom efter Apostelens Ord, beskuis: det er den i hvilken Gud beviiste sin første store Kierlighed mod Menniskens Børn, ligesom hand den anden store Kierlighed mod dennem i den dyre Gienløsning beteede; i hvilke tvende materier de Guds Udvalde sig mest skulde forlyste, naar de skulle antage de Guds Harper, oc siunge Mose Guds Tieneres Sang, oc Lammens Sang. Ja det er den materie, paa hvilken naar alle højest opliuste Theologi, alle bedst forfarne Medici, alle dyb-tænkeligste Philosophi oc højest speculerende Mathematici hafve anvendt al deres Arbeids Fliid oc Lefnets Tiid, kunde de dog aldrig naae nogen Fuldkommenhed, men maae med Hippocrate suckendis sige;
Vita brevis ars longa,
Det er: