Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron

Endelig oc at erindre til hvad ende Author sig med dette Skrift hafver bemødet: da kand det af hver Dags Begyndelse oc Slutning let eractis, at den S. Mand for alting hermed hafver søgt Guds Ære; Ligesom hand i al sit Verk stedse befindis at hafve haft i sicte denne Apostoliske Regel: Giører alle ting til Guds Ære: item; alt det som I giøre i Ord eller Gierninger, ja alle ting skulle I giøre i den HErris JEsu Nafn, tackendis Gud oc Faderen formedelst hannem. Tilmed vilde hand hermed efter Pauli Raad til sin Discipel Timotheum, øfve sig self til Gudfryctighed. Men efter som en Christen Kierlighed er from, icke nidig, søger icke sit eget Gafn saa meget som andres, da vilde hand oc her udi tienne sin Negste oc klarligen viise, hvorledis Guds Usiunlige ting fra Verdens Skabelse, naar de forstaais af Gierningerne, da beskuis de, nemlig baade hans ævige Mact oc Guddom. Hand vilde af Skabelsen beviise, at Gud mod Mennisken frem for andre 15 Creature hafver priiset sin Kierlighed, efter som Gud giorde hannem til en Herskere ofver sine Hænders Gierninger, saa alle ting maae være hannem til Gafn oc Tienniste. Hvilket samme at udføre oc øjenskinligen at lære, hafver været den loflige Lærefaders Ambrosii gudelige betænkende, udi hans berømmelige Hexaëmero. End hafver min S. Fader efter velbemelte S. Her Cantzelers (nu i loflig Amindelse) Villie oc Raad, som før meldt er, sig dette Arbejde paataget, vort Moders Maal dermed at ziire oc ære. Thi det er os alt for vitterligt, at det gode gefve, Gamle, Cimbriske oc Gothiske, eller Danske Spraak efter Reformationen oc hen imod halfandet hundret Aars tiid, er meget blefvet forsømt, ja af mange foract.