↩
AT dict' oc Rhime vel, det er en Kunst paa lofve,
Naar det er artigt giort, saa hver mand kand det hofve,
At det er Kunst mand seer der af at mangen Mand
Som gierne vilde det, dog ick' udføre kand.
Paa Tysk det haer stor fynd, naar Rhimen' hyrtigt giøris,
Thi alting kand ret vel paa Tyskemaal udføris:
Dog er det Danske Sprock ey ubeqvemt til sligt,
Naar det en Mester faaer, som det kand bruge dict.
Det sees oc kiendis klart af ny oc gamle Skrifter
Som sætte for en dag baad' ond' oc gode Drifter,
Her Mickel skref med Lof Fru Mari Psalter-bog,
Paa gammel Viis oc Stiil en skøn Poet oc klog.
Af hannem grebbet tog den Talende Lyscander,
Som skref om Grønland saa, at ryctet vide stander.
Læs Rimekrønicken, som Mester Christen skref,
Der finder du hvad hver en Danske Konge dref.
Der finder du forvist en kreng oc zierlig Tunge,
Som kand stafferlig viis hin gamle Dansk' udrunge.
Foruden Lyst oc Gafn du det ey læse kand,
Oc undre maat at sligt er giort af Danske Mand.
Den Bog om Monarchier, som Jacob Matzsen hafver,
Af Skotsk paa dansk udsat, med grundig' Ord oc gafver
Udvjser oc hvad Kraft der boer i Danske Maal,
Naar Dicteren med fljd vel pryder eget skraal.
See disse kund' ey de alt Prjs oc Lof hiembære,
Da skal dig Ræfvens Bog det alt liflystig lære,