↩
Mester Anders Arebo gaf os Davids Psalter,
Hvilken icke nogenlund udi Texten halter.
Men hand hafver Jesum Christ nefnt der i med Troo
Psalteren udtyde ret Anders Arrheboo.
Men de Brødr' af Zvingli Slect Bez' ocsaa Lobwasser
De paa HErren Jesum Christ saare lidet passer,
Aldrig nefnis hand engang udaf disse too,
Saare tit ham nefner dog, Anders Arrheboo.
Endnu Hexaemeron skref hand os til fromme,
Grundelig oc præctelig orden' af ham komme.
Fra den dybe Skriftens bond' saadan Vjsdom groo
Os til Gafn oc høy Forstand Anders Arreboo.
Saa da troe vi alle det, Gud at alting skabte,
Himmel, Jord oc Mennisket, som sin Kraft fortabte.
Det er stateligt udført, vilt du mig kun troo,
I den Bog, som fordum skref Anders Areboo.
Hvordan vi skull' oc alt det os til nytte føre,
Sligt alvorligt at det kand vore Hierter røre,
Saa vi skuu' oc kiende ret HErrens Gierning mou
Saare vel det lærer os Anders Arrheboo.
Paa de Rhjm er det oc giort, før ey vare gengse,
Meget mindre hos en hver ere de til fengse.
Hvo dem veedst' af alle dem udi Danmarck rooe?
Før dig dennem lærde ny Anders Areboo.
Mester Anders Areboo skal mand tacken giøre,
Som Guds høyre Skabnings Verk vild' i Rjm udføre,
Hvor af læris Leegemand, at hand ey som Koo
Sligt skal see; men see ret som Anders Areboo.
Paa al Verdsens Herlighed see vel Ung' oc Gamle
Liden tack for Gud, for sig liden sands de samle
Vilde kiøbe de den Boog, der i flittigt gloo
Stor Forstand der af dem gaf Anders Arreboo.
Liuset, Himlen, Jorden grøn, Soelen, Fugl oc Fiske,
28
Bester, Orm' oc Mennisker baade nye oc friske,
Lære dig i denne Boog, ret med stor Uroo,
Dog med statlig' Ord oc Grund Anders Arebo.
Danske Mand kiøb denne Bog, galt hun end en Daler,
All Guds Gierning styckevjs hun dig ret afmaler,
Forig' Aar du kiøbte det, som slet intet droo,
Vjsdom her nu lærer dig Anders Areboo.
Skabelsen, Forløsnings Verck, Helliggiørels' handel
Høyeste Guds Gierning er' ofver Verdsens Vandel.
Skabelsen den Først' er her, men de andre to
Rører hand kun lidet om Anders Arreboo.
Fader skabte mig, men Søn, med sin Død mig løste,
Hellig Aand vil os ocsaa helliggiør' oc trøste,
Samle til sig alle dem som monn' hafve Troo,
Alle, blandt dem vor Poet Anders Arreboo.