↩
VOr sønlig Lydighed, saa længe som vi lefver
Den pligtig ær' oc Act, saa vel forskylt, udkrefver,
Men Lifvet dyre kand,
Det er dog Sønnens Pligt, sin Faders nafn at ære
For Børn oc Børnebørn, den billig roes frembære
Til den U-kiendte Mand,
Slig billig Skyldighed Herr Christian lod kiende
Den Præst i Nebbelund, til trycken da hand sende
Sin Faders Skialdrebog,
Som Salig Areboo vel artig lod beskrifve,
Den herlig HErrens Mand, men hand vaar her i Lifve
I Riimekonsten klog.
O gamle Skialderkonst! vel er Homerus gammel,
Mens Danske Skialdermænd betraade Jorsens Skammel
Førend Homerus kom,
Det lærer tidsens løb, oc Skialdatal udviser
I Dannemarckis Ertz, i Kamp oc haarde Fliser
Som neppe nu hâr rom,
Thi bro oc bildejern en part deraf udsliber,
Oc idelige Regn, som vandriig Sky neddriber,
Udsletter denne Kunst;
At Saxo i sin tid de Lefninger lod samle,
Som Saljg Ole Worm til brug tog af det gamle,