↩
Elfven saa striide gaaer imellem grønneste Liide,
Fuglen der Skaalen naaer, der segler Svanen hin hviide,
Aanden der dycke maae der med sin' Ellinger spiller,
Tryggelig gaasen graa paa Tuen sofver oc hviler.
Gardener est du viis det gjr din Hafve tilkænde,
Fuld med Vrter oc riis, oc Græs foruden all ende.
Ageren det kundgiør som du opfylder med Grøde,
Træerne det udfør' af dig forgyldes med føde.
Det Viingaarden fortæl, som gîr os Vinen hin blanke,
Olden det viiser vel i Skofven' høje ja ranke.
Fuglen der fryder sig, med sit sød-klingende Stemme,
Ved velsignelse slig, oc kand sin Skaber ej glemme.
Du Fiskmestere riig din Dam kand aldrig udtømmis,
Vandet ej setter sig, dog det med Demning ej gemmis.
Hvalen hand gaaer i spryng, oc Styrren leeger med hale,
Silden hun gaar i Lyng, oc Torsk med Finderne prale,
Marsvinet tumler sig, den Sæl-hund spiller for Borde,
Tanthejen underlig mon til en Dantzere vorde.
Orphei Harpe gaaer, men Hafvet springer oc spiller,
Lutten Apollo slaaer, men Fisken tumler oc driller.
Du Skolemester est fix som uden Bogstafven lærer,
Icke med V eller X men med Mirakler udsperrer;
Dennem hvo seer oc hør i Himmelen eller paa Jorde,
Var hand Læredreng før hand maae snart Mestere vorde,
Som udførligen meer her efter blifver befundet,
Oc for alle ja hver af dine Skabninger vundet.
David Sangeren, vel maae dine præctig' idrette
Vndr' oc priise med Skel hand maae bekænde med rette;
Jorderig er opfyldt af HErrens Godhed fra grunde,
Jorderig er forgyldt med HErrens Gafver de runde!
O du kiereste Gud, frem for Sirenerne mange,
Du betager mit Mood! Jeg er din Skabelses fange.
Saadan Foræring riig med andr' utallige fleere,
Du ej, HErre Gud, dig, men Mennisken monne forære,
At de skulle for det, dig lofv' oc hiertelig priise,