↩
Om trent i tredifv' Aar hans Løb fuldkommen gifvis,
Hand sluuger sine Børn, sin tiid hand self fortærer,
Hans Farfv' er blaa som Bli: ham billig Bonden ærer;
Thi hand ham lærde først sin Aul til Gafns at drifve,
Om hand vild' hafve brød, til ploven skuld' hand grifve,
Hand bad ham Jorden strøe, med Giøningen den fede,
Med seglen kiøre paa oc bruuge Lee den brede.
Du klare Jupiter i siette Sal du vandrer
Din Gang paa tolf Aars tiid du sindiglig forandrer,
Med Spiir i venstre Haand du som en Konge sidder,
Oc truer alle Mand, din Farfv' er blank oc hvider.
Med højre Haanden din, du Liun-ild frijt udkaster,
Imellem dine Been, du Ørnen gridsk antaster,
Dig mellem Fødderne, gesvindig Ørnen fløjer,
Oc Ganymedem dig den deilig Dreng tilføyer:
See! hand dig dricker til oc Skaalen faurt Credentser,
Hand seer din stoore Pract oc ærer dine Grentser.
Den største Gud du est blandt Heenske Guder alle,
De bedste Kæmper ned for dine Straaler falde.
Saa kiører Mars i By med kecker Hest oc modig,
Som een forbistred Mand, hans Farfv' er rød oc blodig,
I fuld Kurris, oc sterk med Svøben skarp i Hænde,
Udi halfandet Aar sin Reise hand kand ende.
Med lidet got hand far, naar hand for riiget raader,
Hand er en Høfding haard oc Liidt hans Tiener baader,
Ham ære Hedninger, naar de i Marken drage,
Thi hand kand stick' oc slaae ja Fienden forjage.
Udi den mellem-Sal den gylden-Sool fremtriner,
Oc som en Keiser braf blant Himle-førster skinner,
Hans farfv' er guul oc røød, hvo tæl hans straaler mange?
Ofvr Bierg' oc dyben Dal hans Arme kunde lange.
Vi ham om Morgenen i Øster see udrjde,
Om Aftenstund hand gaaer i Vesten under liide.
Saa far hand under oc beskinner andre Lande,
Om Morgenen igien i Øster er forhaande.