Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron. Tredie Dag

Før du naaer Soorte-nes oc Capricornm grysser,
Oc Caput-bon sperants hvor stormer du oc fnyser?
Der haer du ende faat paa Africam hin lange,
Thi vender du dig om Noor-oost oc Oost at gange,
Den Tropicum igien, du mæctig underplasker,
Imellem das corrent oc lange Madagascar,
Du Mosambicqvæ oc Melindæ grendser frester,
Til du paa ny igien, den Middel-Linne gæster,
Derfra den Ocean Cap-Gvardefuj tilstunder,
Sig ingen hviil' oc roo, den stoore Thetis under.
Men atter Nord-Nordvest een kost-frii arm indskicker
Som mod det Middel-haf tre hundert Miil' indsticker,
Tre hundret Miile lang, den der til tresindstiufve,
Med fyrretiufve bred, Hydrographi beskrifve:
Halfemsindstiufve Miil' alleene Landfast feiler,
Mand jo paa samm' arm ind, i Middelhafvet segler,
Oc Africam der med fra Asia bortskiller,
Fra Sues saa hen igien til Aden kaasen stiller,
Den Tyrk med Araber De Mecca-Sund det kalder,
Thi det for Mecca Stad Arabiæ indfalder:
Dog næfnes det end oc (som fordum) hafv det røde,
Fordi det røde Sand, rødbierge, der paa møde.
Fra Aden, Ocean, Arabien omflyder,
Oc frem for Fortaqve oc Curi, muri, skryder:
Men før hand nær kand naae Algatæ cap det stoore,
Hand atter tager paa at krumme sig i fiore,
Een Perle-stucken arm med Myrrhe-drybend haande,
Forbøyed i Norvest, hand sticker ind i Lande,
Tuhundrede Veg Søes oc tj, den længde gifver,
Men breden Snese tu (som førrig arm) begriber:
Det er de Persers Flood, Arabien hin riige,
Som skil fra Persien, de hafv' ej mange liige,
Den Perle-riiger Øe der Barem er at finde,
Samt Ormus viit berømt der ligger i den minde.