↩
Fra Caput Jasqve ud Oceanus fast rinder,
Hen ud til Indi-flood, som Indien begynder,
Foort ud saa legende Cambajen slet forfyller,
Oc med sin hale vaad den stoore Goam skyller.
Til Caput Comori hand siden kaasen setter,
Maldivæ Inseler, paa højre Haand bespretter:
Saa mellom Ceylon Øe (den Indianske Krone)
Til Cap Negapatan ej bylge siin kand skaane,
Coroman delle tract, Sanct Thomas oc beflyder,
Oc frem for Daneborg sig frydelig forskyder:
I den Gangetske Buct hand giør de ophef mange,
Paa Riiget Bengala, ej mindre veed at prange:
Flux uden hvil' oc roo frem for Malaccam ducker,
Den heede Samatra, oc under Linen bucker.
Hvo her afritse kand Oceanum den stoore,
Med mangen Øe oc Land, fra Caput Singa puure,
Som den bær i sin fafn før hand sig slet forrommer,
At Verdens fierde Part, America udkommer?
Bornéo, Cenaon, Molucræ oc Manillæ,
Jappones Philippin' oc Java stooer oc lille.
Mod Cancri tropicum, det fredlig haf sig skyder,
Oc med Chinæske Arm, det Sund Anian bryder,
Hand krøger om igien, mod Linien sig sticker,
Oc Nør Amerik oc ny Spanien tildricker.
Guldriig Peruvien oc Chili Søøer hand frester,
Americam dernest den Syndre hand oc gæster
Indtil Del fugo Land, oc Magelanske Stræde,
Hvor kaader Ocean igiennem veed at træde:
Strax bøjer den sig oc mod caput Blanco skriider,
Til Caput frigidum, oc Capricornum liider,
Brasilien den naaer, ad Linien fast stunder,
Oc slaaer forfærlig Slag paa de Abrolho-grunder.
Bag linien i Nør, det Nørre Haf begynder,
Oc under Krabben til Hispaniolen skynder,
Til Novam Franciam oc Cabo Razo rinder,