Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron. Tredie Dag

Sex Tiimer løber ud oc sex igien tilbage,
Oc i hvert Fløde-maal, hvert Sø-fald liige maade,
Hand intet setter til, om hand ej lidt kand baade;
Til hand fuld-floodig er, gaar op i friske Becke,
Oc siden Dag fra Dag, ad Søen veed at trecke.
I denne Balthe-Søø vi sligt ej see oc høre,
Hvor Værets Vexel-boo giør Vandet mindr' oc større.
Men i hin Nørre-Søø oc paa Atlanske Heede,
Skal efter Vexel slig den Skifher icke lede,
Her Vandet Alne sex, der Alne tre til tiide,
Forandris af oc til, med Ebb' oc Flood hin striide.
Ja Fafne fiir' oc fem, hen bedre tolf forrinder,
Den Flood oc tolfte Stund meest førrig Dyb mand finder.
Det næfnes Ebb' oc Flood: Een Ebbe naaer det falder,
Oc naar det voxer til, mand væxten Flooden kalder.
For Londiske River, de Flooder tvende mødes,
Een trecker uden ind, een inden ud forflødes,
At Skifher voxen-flood, nok hâr som derpaa segler,
Saa ham ej ind oc ud tolf Tiimers med-Vand feiler.
Hvem Aarsag her er til, en Christen ej paa tvifler
Hves Huu oc Sind i Gud, ved saadan Gierning hviiler,
Som det paa denne Dag saa underlig bestilde,
Der hand det Salte-Haf fra Jorderiig atskilde;
At saadan Ebb' oc Flood som ingen Umag sparer,
Saa fra Forraadnelse det stoore Vand bevarer;
Oc Hafsens Nyttighed, Coral, raf, Perler skønne,
Skel, Svamp oc andet meer saa seeis bland Tang det grønne,
Der Skilsmisse var giort Planete-Skabren siden,
Gaf Maanen hviide-bleg stoor Herredøm med tiiden,
Ofvr Vand oc Fuctighed, at mindsk' oc at formere,
Som den self af oc til maae voxe Gud til Ære.
Naar Kiedelen med Vand Vulcani Himmel blifver,
Hand strax et Bobelspil med samme vedske drifver,
Er Ilden stoor oc streng da bobler Vand oc leger,
Men om mand drager fra, strax falder det oc hveger: