↩
Hen til Bethesdæ Dam, som Skriften om formelder,
Der for Jerusalem mood Faare-Poorten vælder.
Jeg vil oc bede ham, hand acter Jacobs sticker,
Som den Labanske Hiord sig broged ofver dricker,
Samt andre ting som Gud natuurligen forvirker,
End dog at vor Fornuft det ej forstaaer oc merker.
Det er ej Fabel alt hvormed Poeter prange,
Dog de paa deres viis vel ofver skrefvet gange.
Kand jeg Euripum Kaad, som fiir' oc tiufve stunde
Siu gange giør sin Flood, ej fatt' oc ej begrunde:
Lad løbe men det vil oc haste men det haster,
En Gæk sig derfor med Philosopho i kaster.
Jeg maatte siunes nu, min viise Gud at sønne
Sin høj-forskylte Priis, om jeg ej vilde skønne
Paa nogle varme Vand oc minerale-Brynde,
Som hand med største Kraft, af Jorden lader rinde.
Som Vand oc Vædske meer af Karret ofte smager,
Af Messing, Kaaber grønt en bi-smag til sig tager:
Saa gaaer end oc saa her med Jordens Køcken-gryder,
Oc hendes mange rør, som Vandet giennem flyder.
Er Aaren sylt oc salt, forsyltet Vand den gifver,
Oc det snee-hviide salt af saadan Kilder blifver.
Haer Qvel- oc kilde-spring med messing-malm sig blandet,
Samt med det Kaaber beskt, besk-actigt smager Vandet.
Med Alluun, Svogl oc Bly, Salpeter, Jern det guule,
Haer Vandet oc slig art, som flyder af den Huule.
Natuurlig hver en Brynd du gæster særlig skenker,
En kiøler læske-Drik, naar dennem heeden krencker:
Dog findes Kilder slig' af Jordens Svogel-grue,
Der ofte vælder ud med Vand oc blaaeste Lue,
Oc er saa sydend-heed at Æg' oc Spiis' end anden,
Saa snart kand koges der, som udi Brygge-panden:
Oc atter de igien, som heeden Temperere,
Saa Food oc Haand der i sig kand ret vel regiere.
See! slig natuurlig bad oc selsom varme Vande,