↩
Israels Læge good, bestil i mange Lande,
Af Bierg oc Jordens bryst saa underlig at flyde,
Med underskedlig Luct, smag, Dyd oc Kraft sig yde,
I Tydsk-Land, Bhemer-Land, i Ungeren deßlige,
Valland, Moravien oc udi Franckeriige.
Diid søger Herr' oc Knect, sit Huus oc hiem forlade,
Af samme Helsen-Vand at drick', oc der i bade,
Oc fra saa mangen sooet i korter tiid cureris,
Foruden Medicin i Helbred-Stat formeeris.
At det ej under er, hvor saadan Badstue falder,
At den gemeene Mand dem Lifsens Kilder kalder.
Den svulfstig Vater-soot, maae svicte sig oc lindre,
Den knudefuld Podagr' i Food oc Haand ej mindre.
Den halt' oc blinde Mand heel ofte diid henføris,
Oc løber hiem igien; u-fructbar fructbar giøres.
Hør op ô Musa good, med Vandets Elemente,
Vilt du om iidel Vand, nu heele Bøger prente,?
Den trygge Lande Jord er dobbelt værd at kysse,
Tag derfor Hat i Haand, din Moder kier at grysse.
Det er dog Jorden bold der Mennisken undfanger,
Anammer, føder op, i Moders sted ham ganger,
Naar Vandet, ild oc Luft ham alle Ryggen vender,
Da for sit Skøde-Barn ham Jorden eene kiender,
Oc laan hans Legem Huus, tryg plads, oc seng hin bløde,
Til hun self laane maae, oc gandske legges øde.
Den tycke fuule Luft os ofte meget krænker,
Forgifver oc forgiør, før vi det vel betænker:
Men Jorden Eje-good, til Haand oc Food os tiener,
Oc af sin gandske Mact os stedse troolig meener.
Naar Ild, naar Vand oc Luft, friit sproder, bruuser, pifver,
Det Jordens Element dog fromt oc stille blifver.
Vel er det sandt oc vist du Gud med kraftig Aande,
(Naar du fortørnet est paa secker Folk oc Lande)
Befal et stycke Land, sin stoore Kraft at røre,
Oc Vind-Carthoet sit af Skødet lader høre,