Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron. Tredie Dag

↩ Din Kryder oc din Saft, oc dine Rødder lange:
Vær helsen Himlens Brud, vær helsen Diurens glæde,
Vær helsen Syster good, nest Gud min største kæde.
Gud dig med Himlens duug, begyd' oc ofver sprenge,
Du maatte meere fruct frembære vel oc længe.
Dig tienne Maan' oc Sool med al Planete-skare,
Dig ære frost oc tøø, paa dig maae regnen vare.
Dig bær udi sin fafn det brede Haf det viide,
Dig tienner Vær oc Vind oc Luften med den bliide.
Naar Ild naar Luft oc Vand vil icke med mig holde,
Annam mig i dit Skød, min Moder, oc i volde,
Til Christ min Frelsermand, vil mig op til sig tage,
Oc dig med Verden al, befrii fra al Umage.
Far vel min Øjen-trøst, min Musa er i Senge,
Saa det ej skicker sig, at jeg her tøfver længe.