↩
Biørn, Drage, gylden Kron', oc andre høj-gelegen,
Som øjen-skinlig' er', i disse nørre Lande,
Oc fordrer mangen Mand paa natte-vilde Strande.
Som oc, for Synden hen, vel femten i en Skare,
Orion hval oc hund med fleere Lius' oc klare.
Foruden mange fleer i Øster Kredse-runden,
Af den, Americam som søgte, vel befunden.
Paafugl, Chamæleon, Kors, Duen, Indianen,
Phoenix, Nubeculæ, Toucanen, Fluen, Tranen.
Men dem at næfne her oc ordentlig beskrifve,
Som vel i Sinde var, vil tiden icke gifve.
Dansk' Atlas viiser dig, end allerbest for andre,
Hvor du den Himle-leed, med seeker food kand vandre.
End underskeedis oc, paa sin Colør oc farfve
Den stoore Stierne-skov, foruden anden tarfve.
Thi som i Martis Hof, Feldtherrens farfve drager,
Hver som hans Fane svær oc Krigs-besolding tager:
Saa bær paa Himle-kreds hvert blanke tindrind' øje,
Sin Sær Planete-lyd, oc farfven hans den høje.
Saturnus iisend-graa, iisfarfved' hafver siine.
Den Jovialske Hær maae idel klar fremtriine.
Oc Venus Kaaber-klar sin Kaaber rystning skuurer,
En rask Mercurial i Aske-farfve tuurer.
Naar Mars i rusted Jern, half ilde-røød turnerer,
Da Soolens Fane bliid, i rød-guul rok hofverer.
Men Maanen hvide-bleeg, Soldater saa tracterer,
At de med gusten Kind ofvr Markene spadserer.
En skinlig stor forskel ders Storlighed medfører,
Om hvilket Musa min, vor gamle Hvæn-boe hører.
Thi andre gette til, den mindste Stiern' hin skære,
Skuld' hundret gange størr' end Jordens Eble være.
Men Tycho der imod fordreflig disputerer,
Oc største Sirio, ej større maal forærer.
Oc kommer end saa viidt, før hand vil ende giøre,
At Jorden tre gang' er, end mindste Stierne, større.