↩
Lyst-Hafven prydis maae, med tusend blomster prale,
Med blade green' oc busk; med Urter dybe dale.
Den søøde Zephyrus skal Floram venlig kysse,
Auroram vilden Fugl, med Oute-Sangen grysse.
Cupido med sin Piil, skal ramme Diur paa Lande,
I Luften Fuglen snar, oc Læge-fisk i Vande.
Naar dine Hæste varm' oc Krabbegang spatsere,
Til hitsig Løven-Sal oc Jomfruu-buur marchere,
Da sankis heedt oc heedt, at Jord hin grønne sprecker,
Den gylden Sommer-dag, med mact i Landet trecker.
Hin flitig Agermand, gaaer ud med Seglen krummer,
Afhugger Food for Food, hves moont ham forekommer,
Den Ansict-sved saa suur, ham ofver Næsen rinder,
Sin krumme Segl-gang, hand i ryg oc arme finder,
Da Keiser-maaned bliid, ham riigelig forærer,
Hves hand alt aaret foort, med gandske huus fortærer.
Naar saa din blanke karm begynde vil at helde,
Fra æqvinoctial mod Synderledings fælde,
Væct, Scorpionen leed, oc Skytte-huus besøger,
Der i tre Maaneds tiid, sin nedergang forøger;
Da falmer grønnen qvist, sig viide marke barer,
Pomona Fructen sin indsamler oc forvarer:
Da bruger Liber haand, must-pærer hand afryster
Viin-druer nederskær, den Saft ham vel forlyster,
Thi grifver hand til food, i druue-bloodet springer
Oc Baccho Brooder sin, den første prøfve bringer.
Men al den suure-tiid, der du Steenbucken gæster,
Med Vandmand søger Spand, oc Fiske-parken frester,
Er alting mat oc dødt; for skønne Sommer-blommer,
Den hviide Vinter-bii af Kuuben tyk udbrommer:
For fryd oc Fugle-sang mand huult i næfve tuuder,
Soldater Æoli, af nørre Skantse spruuder.
Saa hver maae tacke Gud, der huus oc varme nyder,
Til du, ved Gregers tiid, med varme ny udbryder.
Latonæ dejlig Barn, Apollos Tvilling Syster,
Diana melkend'-hviid, Dictynna nat-forlyster,