Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron. Sjette Dag

↩ O Gud, ô stoore Gud, hvad hellig Luuth Jeg hører!
Vist Orpheûs er forhaand, oc lærde Fingre rører!
Arion tyckis mig liif-lystig Harpen stemmer,
At Food- oc Fedder-vildt sin drick oc spiise glemmer:
Her spiller som et Kiid den rancke Skof hin grønne!
Hør Fryd oc Fugle-sang i løf-paulun det skønne!
Nej! om mig tyckis ret, Jessæi Psalter klinger,
En kongelig Poet, en Konge-dict udsiunger,
Den Himle-Keiser høj, al Verdens Bygnings-Herre
Til største Herre-pral, til største Konge-ære.
Her op, her op min Sjæl, lad af, lad af at sofve,
Den ære-klædde-Gud begynd med ham at lofve,
Det ævig-klare Skin af Liusets springe-Kilde
Der Verdens mørke Malm et Himmel-Lius bestilde,
Ja, som et vandblaa Tælt ofr Jorden Himlen fører,