Arrebo, Anders Uddrag fra Hexaëmeron. Sjette Dag

↩ En Bruud, en Jomfru skær oc saadan dejlig Qvjnde,
Der var hans Ungdom liig: men gik ham viidt tilforen,
Med kriidend'-hviide Huud med Ansict-rund udkaaren,
Med Øjne mindelig', oc Kinder liiflig-røde
Med klyfted Hage bar, med Mund den sucker-søøde:
To Allebaster bjerg' hun bar paa Bryst det skønne
I al sin adfær fiin oc tuctbar udi lønne.