↩ 2. Er her en viiss opkommen (huor gammell dend er, væd ieg icke) at naar nogen bonde eller borger haffuer sig offuer en prest noget at beklage for probsten i herredet, da maa probsten icke selff steffne presten for sig, och sagen forhørre, men Anklageren skall thill schriffuerstuen och hente steffning, hun ligger icke saa langt derfraa. Item naar nogen prest forseer sig i geistlig sager, och, probsten hannem for superintendenten angiffuer, maa icke heller superintendenten steffne hannem och lade probsten som hans Anklagere paa Embedetz vegne gaa met hannem i rette, men hand skall alt steffnis a præside, och fougden i lænet gaa met hannem i rette for probsten, endoch om sacramenterne och andre mysteris, som nylig skede. Huor aff fylger mange absurda. 1. Staar dend prest vell thill hoffue, eller haffuer fougdens 314 gunst, tør neppelig nogen probst angiffue hannem. 2. Angiffuer hand, der tør i lengden nectes steffning och rettergang, dog ieg klager inted, saadant er mig icke vederfaret. 3. Conseqventer skall probsten enten klage sine prester for fougden, eller fougden selff være inspector offuer presterne och giørre probstens Embede, met meget mere, som min herre Cantzeler fast bedre slutte kandt. Om derfor her icke saadan process maa holdes som i Danmark (och ellers i Norge), at huo dømme skall, hand steffner, være sig probst eller superintendent, och det i lænsmandens eller hans fulmectiges Næruærelse, effter ordinantzen.