↩ Herhoes Magnifice Domine Patrone, efftersom konge Majtt befaling findes her [paa] Thrundhiems gaard, at naarsomhelst Bispens Residentz her samme stedtz (som for 22 Aar siden er slet i grunden affbrend) bleff nødvendeligen repareret, da skulde hans Majtt lensmend thilholde superintendenten, som nu er eller effterkommendis vorder, dend vid mact at holde; oc velb. Claus Daa, vor førrige landtzherre, er fraa lænet bortdragen, før end dend er bleffuen saa repareret, at ieg met mit fattige huss mig der vdi blotte oc behielpe kunde; ieg oc, som haffde siddet [i] leiehuss oc thill met været hussmand nu paa tredie Aars thid icke vden stoer skade, kieddis vid saadant væsen: maatte ieg endeligen aff nød oc trang griffue till, oc met dend wreparered bygning, som endelig fornøden vaar, oc saa vit ieg der vdi nogenlunde beuintre kunde, fortfare, oc haffuer allerede, som hoes liggende fortegnelse vduiser, spenderet der paa forledne sommer mer end min egen effne kunde tilstrecke: her oc endnu, som fortegnelsen thilkiende giffuer, fornødentlig saa meget paa gaard oc gaarsrom fattis, som neppelig met 500 richs daler forferdiges skall. Da effterdi forbe kongtt Missive mig naadigste tilholder, gaarden ved lige at holde, huis, som sagt er, repareret bleff, haffuer ieg aff borgemester oc raad i velb. Tage Tottis nærværelse for retten været begierendis (som met fylgende documenter vduise) at mig maatte stædis siun her paa, huordan ieg samme Residentz forfundet haffuer, huis ieg der paa allerede spenderet oc endnu fremdelis fornøden kand være; men det er mig icke aff hans Velbiurdighet, 320 men aff borgemester oc raad aldelis affslagen, saa enddog dend velb. Mand scrifftlig aff dennem begieret haffuer, de her vdj icke vilde vegre mig retten, haffuer hand dog inted effectueret, som hoesliggende Copia thilkiende giffuer. Oc maatte ieg ellers sandhed sige, som ieg dog christeligen bør, oc mig i denne Casu høyfornøden er, met mindre ieg contra Apostolum vill sticke min fattige hustru oc smaa børn i største skade oc vmage, oc endda haffue baade spot oc skaden for hiemgield, da troer oc formener ieg vist, at de sig aff dend orsage vndslaa (enddog de callidè, maa skee, noget andet prætendere) at 4 principaler aff Øffrighedentz personerne selff haffue ladet sig for siunsmend opkaste, oc mig oc andre waffvidendes for Philippi Jacobi oc før ieg rørde vid residentzen, saadant it siun fraa sig bescreffuet giffuen (huis gienpart ieg ey heller kand bliffue mectigt) som tør skønt være viist i renteriet, i huilcket de (Gud giffue ieg wret maatte pausere) finde, effter konge Majtt breff, gaard og bygning vid louglig heffd oc fuldferdelse. Huilcket (om saa er) formener ieg dennem at haffue giort 1. contra legem. 2. contra Regem et 3. contra gregem i. e. me gregis alumnum. 1. Contra legem, i det ieg formener (vt nominetur puer) at huercken Jacob Pederssøn laugmand, som er øffuerste dommer offuer siun oc andre legalia, item Jørgen Gram, Oluff Jenssøn borgemester oc Pouel Jørgenssøn Raadmand, som alle 4 erre Øffrighedtz personer, selff burde privat siunsmend at være, men fast mere siunet publice vid borgerskabet eller laurettet befalet oc lougligen i Raadstuebogen indtegnet oc vid sorenschriffuerens hand giffuet bescreffuett, icke vid en aff deres egne hender, mig desligeste, som da daglig tilstæde vaar oc gaarden effter konge forordning opholde skulde, der till lougligen steffnt oc kaldet. 2. In Regem, i det det lader sig ansee (om det ellers saa skeed er), at de formedelst saadant it siun, som en mangelhafftig oc neppe halffbygt gaard oc residentz vid mact oc reparation forkynder, kunde siunes hans konge Majestet en summa pending at vilde affforhuerffue 321 i Renteriet, gerad (?) som altid stode her paa rene hender. 3. Contra me peregrinum inter illos, i det ieg fattig nybyrlig mand skulde laane oc borge, oc thill gaardens forferdelse en 800 Richsdaler vdpunge, før dend kunde ret siges at være i nogen maade repareret, oc icke endda engang knyste der vid, faa det ringeste siun eller bogstaff for mig, men hede simpliciter, det vaar altsammen giort thilforn; wanseet ieg ydmygeligste tacker min naadigste herre oc konge, som mig sin fattig Tiener oc mine Collegis huercken i hans Majtt Missive ey heller ordinantze saadan byrde paalegger, men allene biuder mig det reparerede vid mact ad holde, huilcket ieg allerunderdanigste effterkomme vill. Thi er nu min ganske ydmyge bøn thill dend fromme her Canceller, min gunstige herre oc forsuar, at velb. Tage Tott (som sagen nocksom beuist er) maatte for Gudt oc retferdighedtz skyld bekomme konge Majtt befaling, samme Residentz paa ny icke vinckelviiss, men louglig oc offentlig, paa hans Majtt vegne, om at lade besiune oc de førrige 4 siunsmend thilholde en gienpart aff deres siun, saadant som det kand være, at fremlegge, oc lade saa i hans Velb. Næruærelse gotfolk kiende oc dømme, om det kand staa sin prøffue, item huis ieg allerede der paa bekosted, oc om det er skeed for pract skyld eller høyeste nødtørfft; noch, huis endnu fornødenligen vdkreffuis, om ieg skall være mectig thill dend vid lige at holde, oc icke inden 4 eller 5 Aar nedregne oc vdrodne, som grantømmers Art er, naar det ey met tag oc bortag foruaret bliffuer. Vilde saa konge Majtt for Gudtz skyld naadigste lade dend velb. Mand Tage Tot mig noget igien betale, eller oc kirckerne her i stiffted der thill, huer som formuende er, en ringe ting contribuere, oc lade det øffrige restaurere, da supplicerede ieg det aller vnderdanigste oc bad eders Magnificens om beførdring her vdj paa det allerydmygeligste. Thi Gud veed ieg dog icke formaar en 700 eller 800 richs daler, som ieg kunde kiøbe min fattig hustru oc børn en god gaard for, at vdlegge, ieg oc er, effter 322 s. M. Isaach, met 4 kircker oc 2 forfalne prestegaarder i Norland bestricket, paa huilcke der fattes 900 dalers bygning, oc haffuer alleniste thill Aabodtzfald 233 bekommet, som siunet beuise skall. Gud giffue eders Magnificens vilde nu ret for Gudtz oc retferdighedtz skyld haffue her vdj itt christeligt indseende, oc mig vid befaling thill vor gode lensmand thill it lougligt siun oc fornected rett forhielpe. Thi skall ieg endelig miste brødet fraa mig oc mine smaa børn, da vnder ieg det slet ingen heller end min naadigste herre oc konge, aff huilcken ieg næst Gud haffuer det naadigste altsammen, men vid saadanne practicker, maatte det mig fortryde at mystes. Men ieg resignerer sagen Gud oc min christelig Øffrighed i handen, oc forventer [en] naadig vndsettning.