↩ »En begavet Natur, det er deres Ord, at jeg er en saadan, og en sand aandelig Pjalt kunne ved Leilighed ypperligt gaae i Spænd; thi selv hos den meest Betydelige er der noget af Pjalten, og dette Noget er da Berøringspunktet. Prinds Henrik maatte have sin Falstaf, der var et Hjørne, hvori de to Skikkelser mødtes. Desuden - dog jeg anvender det ikke her paa mig selv og mine Gangkammerater - men det er verdensanvendelig, troer jeg, at ligesom mangen En holder sig en Hund eller Papegøie, han virkelig faaer kjær, saaledes kan man ogsaa samle sig Venner, som man i deres mindre Begavelse mødes med - netop kun i Udskeielsen, saaledes som vor Natur og Stemninger forlanger det!«