Andersen, H. C. Uddrag fra Kun en Spillemand

»Bliv ikke bedrøvet, naar De har læst min Skrivelse, skjøndt De 63 vistnok har Aarsag dertil. Vi laae i Lübeck, Generalen vilde gjerne skaane Byen og trak derfor over Segeberg til Bornhoved Nu er, som De maa vide, Terrainet mellem Byerne en aaben Hede. Det havde regnet flere Dage, Veiene vare elendige, to Skridt frem var eet tilbage, det tappede Kræfterne fra os; lige i Hælene havde vi det svenske Cavalleri, som var stærkere end vi, dog kom det ikke videre end til nogle smaa Skærmydsler mellem Blænkerne. Endnu skal Madammen ikke være bedrøvet, det Sørgelige kommer neppe før paa den anden Side af Brevet. Jeg kunde jo ligesaa gjerne sige hende det strax, men Sligt faaer man tidsnok at vide. Om Eftermiddagen nærmede vi os Bornhoved; Hedestrækningen hørte op og Terrainet blev mere gjennemskaaret, vi vare altsaa i større Sikkerhed for det fjendtlige Cavallerie. Nu maa De vide, Prindsen af Hessen havde ladet Bornhoved besætte og var opmarcheret med de to andre danske Brigader, for at optage os. De polske Lanciers, som man her kalder Landsenererne, sluttede vor Trup. For nu at opholde Fjenden, medens Brigaden passerede, stillede han paa Veien udenfor Byen to Kanoner og en Bataillon Skarpskytter ved Siden, mellem dem var min Ven, hendes Mand, for det er om ham Brevet gjælder, kan hun sagtens vide. Men bliv bare ikke forskrækket; heute mir, morgen dir! Ligeover for os opmarcherede det svenske Cavalleri; vor Bataillon paa hver Side stod i sluttede Divisions-Colonner, den Ene vilde formere Quarré, men det fjendtlige Cavalleri var sprængt forbi og attakerede Bornhoved, den anden Deel stod ligefor os; der kom Uorden i vor Række, og havde Fjenden benyttet sig deraf, da havde det været forbi med os, men den gjorde det ikke. Kjære Madame, dette bliver et langt Brev, men De bør vide alle Omstændigheder, og derfor udskriver jeg største Delen af min Rapport, for at De ret kan indsee Omstændighederne: Vi formerede Bataillon, men en Deel af det fjendtlige Cavalleri var, som sagt, sprængt frem mod Bornhoved, de polske Lanciers, som sluttede vor Brigade, bleve forskrækkede og sprængte ind paa de holsteenske Ryttere, disse igjen paa de foran. Artilleriet i Spidsen spærrede aldeles Veien, og nu opstod en skrækkelig Trængsel, over hundrede Mand bleve nedtraadte og massacrerede. Trængselen gjorde, at ingen Fægtning kunde finde Sted Side om Side blev Fjenden trykket op mod hinanden. Imidlertid fyrede det danske Infanteri saa godt det lod sig gjøre, Svenskerne maatte trække sig tilbage ad den Vei, hvor vore Batailloner stode, de joge langs Grøfterne, bukkede sig ned

        

64 langs Hestehalsen, men to Hundrede bleve nedskudte, idet de fore forbi. Besætningen ved de to Kanoner forsvarede sig tappert og vedblev til sidste Mand at fyre med Kartetscher, men kun en Eneste, en Lieutenant, blev levende tilbage. Og saaledes er Madamen Enke. Dette er mit sørgelige Brev.