Andersen, H. C. Uddrag fra Kun en Spillemand

Et Øieblik faldt Sneeflokkene mindre tæt; en forunderlig sukkende Lyd, forskjellig fra den, de før havde hørt, lød under dem: det var som om det tillukte Dyb greb efter et Aandedrag. Peter Wik stod stille, hans Øine saae gjennemtrængende frem for sig. »Vi ere nok ikke Halvveien,« sagde han. »Jeg troer, vi for i Dag gjøre bedst i at lade Svensken være Svensken!« Han stod endnu og lyttede.