Andersen, H. C. Uddrag fra Kun en Spillemand

Han følte, at hun var ham overlegen i Frihed og Munterhed, ja i Alt. Der laae Spot, men dog et Slags Hengivenhed i hvad hun sagde til ham. Med hele sin Sjæl var han hendes, og meer og meer blev det ham bevidst. Bestandig skjænkede hun i for ham, og uden Tanke drak han Glas paa Glas! Blodet løb ham raskere gjennem Aarerne, han fik nogen Veltalenhed, »han tog sig op,« som Naomi kaldte det. Nærved dem sad den blonde Ludvig, Politimesterens Søn, og i Skinsygens Qvaler spiste han for Tre, det fornuftigste Middel mod ulykkelig Kjærlighed, og Naomi lod ham ret føle, hvor hun hyldede Christian.