Andersen, H. C. Uddrag fra Kun en Spillemand

Den gamle Grevinde havde dog talt Sandhed om hendes Moder, men hun havde ikke fortalt om Nordmanden, der aflurede deres Stevne og selv i den mørke Nat i Grevens Sted sneg sig ind til den Ventende, og der var tyst, som naar Ormen overgnaver Stilken, der holder den modne Askefrugt. Da kom den rette Beiler, og Bagvaskelsens Sange blev gyldige Beviser. Vel er Kjærligheds Lykke stor, men Kjær ligheds Smerte er større. Den smukke Sara græd, som Susanna, Hilkice Datter, men ingen Daniel vidnede: »jeg er uskyldig for hendes Blod.« Der stode mange indholdsrige Commentarer derover, men egentlig Læsning for en Confirmand var det ikke.