Andersen, H. C. Uddrag fra O.T.

»Han saae saa komisk ud med de store Støvler, at jeg blev lystigt og ikke alvorligt stemt Synd er det ellers, at saa ædelt Blod, som man strax seer han er af, saa kjøn en Unge, skal blive en raa Klods, og den smukke Stemme gaae over i saadant et Brøl, som det den anden lange Laban opvartede os med. Hvo veed, om ikke den lille Jonas kunde blive den første Sanger paa den kongelige danske Skueplads! ja, fik han Dannelse paa Sjæl og Stemme, hvo veed? Jeg kunde have Lyst at prøve derpaa; hjælpe Een frem i Verden, før jeg endnu selv kom ret i Trit!«